E-bøger

 

Med ilden i ryggen fra 1999 fås som ebog her: (kun 49,-)


Klik på butiksnavn el. cover og find den i Saxo.com’s ebog-handel.


Klaus fra tyske Østpreussen må i 1945 sammen med sin mor og to søstre flygte fra de russiske tropper der rykker ind for at gøre en ende på Nazityskland. Faren er soldat. De flygter gennem sne, beskydninger og tragedier og ender i smørlandet, Danmark. Der er smerte, død og ulykke overalt, men Klaus er ikke en dreng der giver op. Vil det lykkes for familien at blive samlet igen? "Med ilden i ryggen" fortæller om nogle af den kvarte million tyske flygtninge der i krigens sidste måneder kom til og derefter boede flere år i Danmark.

Originaludgaven, forlaget Høst og Søn, år 1999, Kulturministeriets børnebogspris/1999. 20. oplag udkom i 2012.

E-bogen indeholder også links, så man kan komme direkte fra bogen til siderne med historisk baggrund, der findes andetsteds på dette website.

Adams fest fra 2000 som e-bog:

Enten hos:

1: Saxo.com’s ebogs-handel. (Klik på butiksnavnet for at komme til bogen.) Ligger i formatet Epub. Pris: 49,- (Epub-filer kan, med en let konvertering, også læses på iPad.)

Eller i:

2: Apple’s iBooks Store. 49,- (Klik på butiksnavnet for at komme til bogen.) Læses (kan også hentes) på iPad el. nyere iPhonemodeller.

Adams fest er en roman om en ung mand der kommer til bevidsthed efter en krig. Han husker intet og må bygge et liv op helt forfra i en by af ruiner. En dag kommer en pige til hans skjul. Fra 15 år.

Originaludgaven (Høst og Søn, år 2000.)


Den selvbiografiske Blymatroser fra 2011. (Klik på titel el. cover.)

Ungdomsoprøret skyller ind over en ung fyr fra et borgerligt hjem. En selvbiografisk inspireret roman der foregår først i 1970'erne. Som dreng drømmer hovedpersonen om at sejle på de krigsskibe hans far gør tjeneste på, som værnepligtig i marinen begynder han nogle år senere at reflektere over hvad det egentlig vil sige at være soldat. Og han kommer i tvivl om hvem og hvad han kan kæmpe for - og imod.  Neil Young synger "4 Dead in Ohio" mens den danske marine sejler rundt og øver sig på krig mod Warzawapagten. På nattevagterne i radiorummet læser han Sartre. Verden er absurd hvis ikke man handler. Pris: 49,-

Disse 3 titler er også tilgængelige på eReolen.dk.

Ungdomsromanen Lille fisk fra 2006 fås nu igen. Som ebog, udgivet af Rosinante&co. Fx her.


Novellen “Baghjul” fås som “e-novelle” her for 19.-

(Saxo.com):

Novelle for unge om doping

blandt ungdomseliteidrætsfolk.

Den rummer dilemmaer der er velegnede til diskussion.

Temaerne er etik, stikkeri, snyd, kærlighed og venskab.

Den er skrevet i 2011 og “udgivet” som del af Folkeskolens afgangsprøve i læsning, 2012.


Tilbage til “Velkommen”