“Amerikas lyksalighed”

Byens forlag, 2019


Mennesker er til alle tider rejst ud for at komme væk fra undertrykkelse og fattigdom, sult og krig. For hundrede år siden udvandrede millioner fra Europa til Amerika. Blandt dem var tusindvis af danskere som
opfyldt af håb tog den barske rejse over Atlanten. Men “over there” blev de ofte mødt med mistænksomhed og fordomme inden portene til drømmenes Amerika åbnede sig. Hvis de åbnede sig ...


AMERIKAS LYKSALIGHED er en fortælling om fattigdomsflygtningen Birgitte Jensen der fra en lille by nær Aarhus rejser til Amerika med 5-årige Bertel for at slutte sig til drengens far, Carl. Denne er taget i forvejen for at bane vejen, men måske har han ikke gjort sit forarbejde grundigt nok ...


Forudbestil/køb direkte fra forlaget her:

https://byensforlag.dk/vare/amerikas-lyksalighed/



Anbefaling fra Aalborgbibliotekerne:

"Amerikas lyksalighed" virker overbevisende og godt researchet. Det er ikke en bog med en hu-hej-hurtigt-ud-over-stepperne-handling, men der sker noget hele tiden og man keder sig ikke i selskab med stakkels Birgitte. Jeg (i min comfortzone) beundrede (og undrede mig) under læsningen over på, hvor dybt vand udvandrerne kastede sig ud i uden sikkerhedsnet.


Ellen Johanne Skall Sørensen


dinboganmelder.dk skriver:

Græsset er ikke altid grønnere på den anden side. Det er der et ordsprog der siger, og det passer meget godt til denne bog. Birgitte rejser til USA for at blive fri, men friheden har en pris. Hun må starte helt fra bunden – uden arbejde, uden penge, uden tag over hovedet og med ansvaret for et lille barn ...

... en dejlig fortælling om en familie som søger lykken i USA i 1920‘erne, og jeg kan absolut kun anbefale bogen.

Christina Røn

Historie-online.dk skriver:

Der hvor bogen gør allerstørst indtryk er i fortællingen om Birgitte og andre immigranters møde med Amerikas lyksalighed - og mangel på samme. Vel i land i New York med ganske få dollars på lommen møder Birgitte hverdagens barske realiteter, og efterhånden fornemmer man, at titlen nok er dobbelt og både dækker over immigranternes forventning og en ironisk konstatering af den konkrete virkelighed, der møder dem i Guds eget land.  

Ester Monrad


Kulturhatten.dk skriver:

‘Et rigtig godt spejlbillede af forholdene for migranter rundt om i Europa - heriblandt Danmark - her så mange år senere ... Beskrivelserne af håbløsheden, fattigdommen, den spirende forhåbning og så alligevel trange kår og udmattelsen, alt det har forfatteren rigtig godt fat i og er en super historie-fortæller ...’

Finn Byrgesen


Ideen: For 100 år siden var det ‘os’ der måtte rejse ud i verden for at finde et bedre liv. Denne roman prøver at spejle nutidens migrantproblematik i en af de andre perioder i historien hvor mange mennesker forlod deres hjem af samme grund.


Historien: Adskillige kender Mobergs romaner og Troell’s film om svensk udvandring i 1850’erne, og vist er der fællestræk, men i denne roman rejser to unge piger ud fra en lille by nær Aarhus i 1920‘erne med den enes søn for at blive familiesammenført med faren i USA.


Det bliver en migration med store forhindringer, og de når hverken frem til Midtvesten eller Californien, men bliver hængende i New Yorks Lower East Side da det endelig lykkes at slippe igennem immigrationskontrollen på Ellis Island.

Livet i det fattige migrantmiljø danner bagtæppe for en fortælling om en ung pige på 24 der pludselig får ansvaret for en dreng på 5.

Kan man skabe et ordentligt liv under de forhold?

AMERIKAS LYKSALIGHED er en roman om længsler og dilemmaer, venskaber og vold, kærlighed og handlekraft.


“I køjen sov Bertel trygt som før. Hun nærmede sit ansigt til hans og lyttede. Hans regelmæssige åndedræt fik en ro til at brede sig i hende ... Så hostede han, men vågnede ikke, bevægede kroppen lidt, mumlede noget uforståeligt, og hun ... lagde tæppet om ham. ‘Jeg ved at du vil tage dig af Bertel. Altid.’

Altid.”


Research: De mange faktuelle oplysninger der ligger bag miljøet i romanen, har jeg skaffet fra Ellis Island og i The Tennement Museum, New York, samt fra de store udvandrermuseer i Hamburg (Ballinstadt), Bremerhaven, Antwerpen og Växjö og fra det lille Hjortshøj-Egå-Skæring Egnsarkiv.

Endelig har jeg suget oplysninger fra en række fagbogsforfattere og -fotografer, fra Jacob A. Riis og Lewis Hine til Kristian Hvidt og Ole Sønnichsen, samt skønlitterære forfattere som Ola Larsmo og Betty Smith.


Amerikas lyksalighed

Byens forlag

1. udgave, 1. oplag, april, 2019
ISBN 9788793758421 

299 kr / 256 sider

Redaktion: Jonas Knudsen
Omslagfotos: Lewis Hine


Anmeldelser:


Aalborgbibliotekerne:

https://www.aalborgbibliotekerne.dk/nyheder/anbefalinger-voksne/amerikas-lyksalighed-af-martin-petersen


dinboganmelder.dk:

https://dinboganmelder.dk/martin-petersen-amerikas-lyksalighed/


historie-online.dk:

http://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/romaner/amerikas-lyksalighed?fbclid=IwAR0Uddv_I7G6hL1p3r2uhle2T0JM4aL1-AdH9S1rubJf23YhjOrsxb71SDk


Kulturhatten.dk:

http://www.kulturhatten.dk/index.php/litteratur/1490-amerikas-lyksalighed.html


Forudbestil/køb romanen direkte fra forlaget her:

https://byensforlag.dk/vare/amerikas-lyksalighed/


Enkelte eksemplarer kan købes lokalt hos forfatteren for 200,-

Henv. Højager 59, 2964 2989.    martinmarius@mail.dk




Skulptur foran Udvandrermuseet i Bremerhaven:

Faren skuer mod det nye land, moren tilbage mod det gamle ...