“Indtoget i Kautokeino”

 

- når et socialt oprør henter sit sprog fra et "helligt skrift" ...

Nu genudgivet som e-bog - på forlaget Rosenkilde & Bahnhof/Lindhardt og Ringhof, maj, 2014.


Martin Petersen: Indtoget i Kautokeino. Forlaget Samleren. 2004. 371 sider.

Coverfotoet er taget af danskeren Sophus Tromholt der opholdt sig i Kautokeino 1882-83


Nomineret til "Årets historiske bog 2004" som 1 af 5 kandidater af "historie-online.dk" der drives af Dansk Historisk Fællesråd. (Vandt dog ikke prisen ...)


Udsolgt fra forlaget, men kan nu og da købes antikvarisk.


At dræbe for sin tro

- det sker i dag, det er sket før, også i Norden.

Indtoget i Kautokeino ser det religiøst inspirerede drab under en historisk vinkel.

Romanen bygger på "Kautokeinooprøret", ("oprøret i Kautokeino", "Kautokeino-opprøret", "Kautokeino-upproret", "The Kautokeino uprising") i Finnmark, Nordnorge 1852. To nordmænd blev dræbt, og de samiske ledere henrettet i 1854.



"Blodet rullede når de lod ånden tale. Det var som at slagte en ren: Pulsen gik op, og skyer af damp stod ud af munden når de sagde: – Kom til brudgommens blod, præst! Næsten hver gang Stockfleth i kjole og krave og med stokken i hånden gik op til kirken, var de om ham. Unge fyre. Modne koner. Store børn. De trak ånden ned på Jorden, joikede og hoppede. Baskede med armene, stødte med hænderne. Det var ikke kun præsten de forsøgte at få over. Til Madam Ruth og hendes tjenestepige råbte de unge samer: – Djævlens steg! Djævlens hore! Hvad er det han sprøjter op i dig?"


Vi er i Finnmark omkring 1850, hvor samernes traditionelle levevis trues af hegn og grænser. Og af den norske brændevin. En religiøs vækkelse breder sig, de genfødte oplever en total hengivelse - og et bedre liv uden alkohol. Der hvor det talte Guds ord ikke er tilstrækkeligt til at udbrede den nye lære, griber de til piskning. Blodet pibler frem under birkerisene, mens ånden spreder sig. Men over for Antikrist i skikkelse af købmanden og lensmanden sydfra, må der stærkere våben til. Da arrestationer og sanktioner truer, beslutter de vaktes ledere at dræbe de mest forhærdede af de vantro, og begivenhederne bevæger sig mod en blodig kulmination.


På konfliktens ene side står den unge samiske mand Thomas, der først tvivlende, siden optændt af fanatisk tro går til kamp mod Antikrist. På den anden side står den moderne præst Frederik, der kommer til Kautokeino fuld af tolerance. Da han får pisk for øjnene af sin gravide kone, bliver hans gode vilje sat på prøve.


En dokumentarisk roman om en historisk og yderst aktuel tragedie.


På siden Links til Indtoget i Kautokeino kan man finde henvisninger til den historiske virkelighed bag denne roman, til omtale af den norske spillefilm om begivenhederne fra 2008 - samt links til anmeldelser af romanen.



Anmelderne skrev:


"Det er, ganske enkelt, storartet håndteret. Romanen Indtoget i Kautokeino er ikke blot rystende læsning. Den er med sin fokusering på mindretalsproblematikken og spørgsmålet om trosfrihed rystende aktuel. Og den bliver derfor med rette - og heldigvis - heller ikke sådan lige at ryste af sig igen!"

Doris Ottesen i Kristeligt Dagblad.


"Martin Petersen har haft et rigt kildemateriale at øse af – og han har øst med et stort overblik og en imponerende indlevelsesevne. Den fjerne tid og de fjerne steder bliver nærværende i hans på én gang rolige og hudnære prosa, og de historiske detaljer tynger ikke romanen, tilgodeser den blot, fletter sig fornuftigt ind i fortællestrømmen.

Martin Petersen har hidtil især gjort sig bemærket med en række bøger for børn og unge, som han har modtaget flere priser for. Med denne redelige dokumentariske roman vil han nå et nyt publikum, muligvis også uden for Danmarks grænser. For konflikter, der bunder i usle sociale forhold og religiøs fanatisme, er jo unægteligt ikke et overstået kapitel i civilisationens historie. Parallellerne ligger lige for."

Peter Dürrfeld i Information.


"Romanen om de vakte samers amokløb er fortalt med stor sikkerhed og respekt for kilderne. Den er lige lovligt omstændelig i udredningen af det juridiske efterspil, hvor den psykologiske spænding er væk. Men den er uafbrudt interessant, så længe den borer i den pietistiske mentalitet, dens befrielse og dens rædsler."

Thomas Bredsdorff i Politiken.


"Ved hjælp af intense kildestudier ... og en fornem lydhørhed over for den samiske folkesjæl og levevis har han skrevet en historisk roman, som er virkelig, virkelig svær at lægge fra sig ... Sproget er ofte vidunderligt poetisk og gennemtrængt af en vidt åben sans over for det største såvel som det mindste. Sortebær, nordlys, multebærfarvede kofter, orange horisonter og blanke, sorte fjelde - man ser det hele for sig, dufter, hører det, mærker det."

Henriette Bacher Lind i Jyllandsposten.


Det fine ved Indtoget i Kautokeino er den måde, hvorpå samernes liv inddrages i hele historien. Hændelsen i Kautokeino og den religiøse vækkelse i øvrigt er veldokumenteret, og Martin Petersen øser rigt af kilderne. ... Naturen er smukt sanset, og der står ikke ét ord for meget om den. Fjeldvågen, rener og lemminger er vidner på, at det var værd at gøre modstand, selvom det udartede.

Man kan ikke sige, at forfatteren tager parti. Han er tydeligvis fascineret af den åndelige kraft og klogskab, som er udgået fra disse jævne folk på ski. Men han forstår dem (heller) ikke ... En krølle på Martin Petersens historie er genkomsten af misdædernes hoveder. Efter at de var blevet skilt fra kroppen blev de diskret sendt til universiteterne i henholdsvis Christiania og København. Herfra blev de for få år siden udleveret til en rigtig begravelse i Kautokeino. Således heler tiden, hvad den har splittet ad. Men de hovedløse konflikter fortsætter desværre!

Liselotte Wiemer i Weekendavisen


"Når religiøst vanvid og et undertrykt folks vrede går hånd i hånd ... Det er et stort drama, Martin Petersen opruller for os, og han gør det på en sådan måde, at man føler sig som øjenvidne til begivenhederne ... Men den grusomme historie er samtidig fortalt med respekt for det samiske folk og med et forsøg på at forstå de følelser, som i sin tid udløste dette ragnarok ... Det er en bog, som man ikke glemmer lige med det første, og den kan kun skærpe interessen for det stærke folk, der befolker de endeløse vidder på Skandinaviens top."

John Beck i Helsingør Tidende


"Romanen er kort og godt ualmindelig god. Ud over at den er særdeles velskrevet og har troværdige karakterbeskrivelser, har den en aktualitet, som først rigtig går op for en undervejs. Det er uundgåeligt at trække paralleller til vore dages religiøse fanatisme og de uhyggelige konsekvenser, vi dagligt konfronteres med. Men forfatteren beskriver hændelserne og udviklingen helt uden fordømmelse – og det er virkelig en kunst! Hvor er det dygtigt gjort, at man i en roman, der rent sprogligt bare glider, kan levere analyser (bevidst eller ubevidst – det ved jeg ikke) af kultursammenstød og andre årsagssammenhænge, der ligner det, vi ser i Verden i dag.

Jeg kan varmt anbefale bogen. Jeg slugte den på fire aftener efter i flere uger at skulle tage mig sammen til at gå i gang med den. Man skal ikke lade sig forvirre af temaet – det er ikke nødvendigt på forhånd at have en interesse i samernes historie. Det havde jeg absolut ikke, og alligevel er det en af de bedste romaner, jeg længe har læst."

Karin Conradsen i historie-online.dk.


Tilbage til startsiden