Links vedr. “Indtoget i Kautokeino”

 

Henvisninger til dokumenter, billeder og artikler der omhandler "Kautokeinooprøret" ("Kautokeinoopprøret", "Kautokeinoupproret"):


Anmeldelse i Information

Peter Dürrfeldt anmelder Martin Petersens roman i Information


Samernes hellige krigere

Forfatterens kronik i Information, 2004.

Fortæller i kort form om Kautokeinooprøret.


"Jeg har dæmpet brutaliteten"

Nils Gaup om det historiske aspekt af "Kautokeinoopprøret".


"Stemplet i over 150 år"

Aslak Hættas efterkommere fortæller. Interview på nordlys.no ved Christine Kristoffersen Hansen.


"Endelig får vi fred"

Aslak Hættas efterkommere fortæller om oprørets og filmens betydning for deres familie gennem årene.


"Kautokeinodokumentene"

Magnar Mikkelsen og Kari Pålsrud har samlet og renskrevet de dokumenter der findes om sagen. Breve, retsdokumenter og benådningsansøgninger.

En hovedkilde til romanen.


En dansker fotograferer Kautokeino. Tromholtsamlingen i Bergen

På Billedsamlingen i Universitetsbiblioteket i Bergen ligger en stor samling af fotografier af den danske nordlysforsker og fotograf Sophus Tromholt. Han opholdt sig i Kautokeino 1882-83 og tog en række portrætter, landskabsbsbilleder og fotos af bygninger. Billederne er af høj teknisk kvalitet og inkluderer portrætter af flere af de medvirkende i Kautokeinodramaet, fx Lars Hætta, Aslak Hættas lillebror.

Søg på "Tromholt.


De henrettedes kranier først begravet i 1997

Henrettelserne af Aslak Hætta og Mons Somby i 1854 har en tråd helt frem til vor tid. De henrettedes kranier lå næsten 150 år på universiteterne i Oslo - og København - inden de efter krav fra efterkommerne blev ordentligt begravet i 1997. (Artiklen står langt nede på siden i nogle browsere ...)


Oprørets betydning for det samiske samfund i dag.

Helt op til i dag har Kautokeinooprøret været en del af samernes selvforståelse, på godt og ondt.

Artiklen i Dagbladet viser i interview-klip hvordan det samiske samfund er spændt ud mellem skam og stolthed over hændelserne.

Og en øget bevidsthed om det norske samfunds ansvar for hvad der skete.



En søgning på emnet


Samerne i dag.

Websiden "samer.se" er et vældigt fint sted at starte hvis man vil skaffe sig et overblik over samisk kultur og samiske forhold i dag. Siden har også historiske tilbageblik.

På svensk.


Anbefaling på "litteratursiden.dk"

Bibliotekar Karin Hviid, Horsens Bibliotek, anbefaler romanen.

Martin Petersen har skrevet en bevægende, dokumentarisk roman om et historisk norsk-samisk drama med et aktuelt tema ..."



Tilbage til startsiden