Adams fest

Høst & Søn, 2000.

Adams fest

Hvordan er det at vågne op i en verden hvor der pludselig er fred – men hvor krigen har raset og stadig dominerer tanker og handlinger? Hvordan er det at starte forfra et sted hvor både huse og ens egen bevidsthed ligger i ruiner?

Har mennesket en chance her? Kan man være menneske her?

Priser:

“Adams fest” modtog, sammen med “Med ilden i ryggen” og websiderne i tilknytning til denne, Dansk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris 2001.

I undervisningen:

Læs Thomas Illum Hansens “Procesorienteret litteraturpædagogik”. En virkelig god indgang til arbejdet med denne (og andre) romaner. En metode der forener læserens oplevelse af teksten med lærerens viden om den.

Et sæt opgaver kan hentes her: Lærer Ole Vognstofts hjemmeside.

Forlagets pressemeddelelse:

Krigen er slut, og fuglene synger. Han er alene mellem murbrokker og døde soldater. Han ved ikke hvem han selv er, og frygter lyden af skridt. En aften ser han gløden af en cigaret. Bag den er en pige, og hun taler til ham. De er unge og sultne, de forsøger at skabe deres eget liv i resterne efter de voksnes krig …

… det centrale er historien om at starte fra det totale nulpunkt og langsomt blive menneske med al den glæde og smerte livet fører med sig. Derfor bliver Adams fest trods det dystre scenarie fortællingen foregår i, en optimistisk hyldest til livet og humanismen.

Adams fest

Høst & Søn, 2000.
Omslag: Marlene Sherar, Imperiet

ISBN 87-14-19826-6
Fra 13 år. 

NU I 9. OPLAG!
OGSÅ SOM E-BOG:

Scroll til toppen

Historikerne om Sven E

En af danmarkshistoriens store kongeskikkelser

Overordentlig lærd og dannet


Sven Estridsen er den første danske regent der er blevet interviewet til en bog, nemlig Adam af Bremens “Den hammaburgiske kirkes historie”. Adam skriver bl.a:

“Jeg besluttede derfor at opsøge ham og blev – ligesom alle andre – meget venligt modtaget. Fra hans mund har jeg hørt meget af det, jeg har samlet i denne bog. Han var nemlig en overordentlig lærd og dannet mand og velvilligt indstillet over for fremmede …”

Den tyske historiker er dog ikke ukritisk:

“Den berømte danskerkonge havde kun problemer med afholdenhed i forbindelse med kvinder – det skyldes dog ikke, tror jeg, hans egen vilje, men en medfødt last hos dette folk. Det tog ham vor herr ærkebiskop meget ilde op, og han lod gennem udsendinge den vanvittige konge kraftigt kritisere for denne syndige handling og truede ham til sidst med bandlysningens våben, hvis ikke han kom til fornuft igen.”(ca. 1072, oversat fra latin af Allan A. Lund)

Overlegen personlighed – uden evne til at sejre

Historikeren Hal Koch skriver:

“Kong Sven er sikkert en af de dygtigste og betydeligste mænd, som har båret kongenavn i Danmark… Krigerisk dygtighed og evne til at sejre synes han ganske vist ikke at have siddet inde med … Men han havde andre egenskaber, der gjorde ham egnet til hersker … en overlegen personlighed …

Skarpt brød han med sine forgængeres opfattelse af kongens stilling som en fører på vikingetog, opgav i hvert fald foreløbig den engelske erobringspolitik og stræbte i stedet efter at udforme den danske kongemagt til en for hele landet gældende øvrighed, hvorved riget gradvist omdannedes til en virkelig stat i europæisk forstand.” (1941)

Et janushoved

Historikeren Aksel E. Christensen sammenfatter sin beskrivelse af Sven Estridsen således:

“Kong Svends personlighed træder klarere frem fra kilderne end de fleste andre danske konger fra ældre middelalder. Han antager form af en Janus-skikkelse, idet man kan aflæse en ejendommelig dobbelthed i hans fysiognomi og fremtræden. Man ser ham snart med et ansigt, der vender bagud og viser os høvdingen fra vikingetogenes tid, snart med et fremadrettet ansigt, som det passer sig for regenten, der leder sit folk og sit rige ind i det vesteuropæiske kulturfællesskab under Romerkirkens åndelige førerskab.” (1977)

Sendte han virkelig paven en fugl?

Historikeren, Aksel E. Christensen skriver i “Danmarks Historie”, bind 1: “I alle tilfælde opnåede kong Svend intet til gengæld for den tamme og talende fugl, der ifølge (pave) Leo IX’s “Vita” indgik i en kongelig gave til paven; men notitsen herom godtgør, at den danske konge havde opnået direkte kontakt med pavekurien.”

Ebbe Kløvedal Reich oplyser i en af sine danmarkskrøniker at fuglen, en dompap, kunne sige “Ad papam, ad papam.” (“Til paven, til paven!”)

Så meget tyder på at den faktisk blev sendt.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.