Engang en by

    Byens forlag, september 2021

Red: Line Nielsen. Cover: Michelle Rivas

Store dele af byen var ødelagt efter 4 nætters bombardementer med spræng- og brandbomber.

 Anmeldelser:

Martin Petersen lykkes med at give et indblik i, hvad mange tyskere blev udsat for, og hvad der sker med mennesker, både under og efter så voldsomme oplevelser. Så det er også en universel historie om konsekvenserne af krig. Bogen er velskrevet, og der er en god vekselvirkning mellem Johannes noter fra krigsdagene og jeg-fortællingens nutid.
(Morten Kidal på Bogblogger.dk)

Brevformatet giver romanen et personligt touch … det er derfor nemt som læser at blive draget ind i fortællingen. Petersen har … haft et ønske om at skabe en forbindelse mellem fortidens historie og nutidens konsekvenser, hvilket netop kommer til udtryk i båndet mellem farmor og barnebarn … det er derfor svært som læser ikke at sidde tilbage med en klump i maven og ikke være påvirket af den barske virkelighed, som mange levede i.
(Simone Eriksen i littuna.nu)

Hamburg brænder så kraftigt at man helt oppe i Sønderjylland kan se himlen blive rød om natten. Vi er i 1943, midt under 2. Verdenskrig, og de engelske generaler prøver at forkorte krigen ved at smadre de tyske storbyer. Man går ofte efter civilbefolkningen. Hamburg bliver Tysklands Hiroshima, Dresden dets Nagasaki.

20-årige Johanna bor i Hamburg med sin mor og lillebror da angrebene sætter ind. Vi følger hendes og hendes families og naboers kamp for at overleve eksplosioner og ildstorme, og senere hendes kamp for at få et ordentligt liv efter krigen. Bomberne rammer ikke kun de 36000 der mister livet, fornemmelsen af glødende luft og synet af ruiner og lig bliver ikke glemt af dem der klarer sig ud af flammerne. 
De får skader for altid. Hvordan lever man med det? Engang en by er en fortælling om hvad krig kan gøre ved mennesker. Og hvad mennesker gør for at forblive mennesker.

Anmeldt 14.9.21 på Historie Online af Poul Porskær Poulsen:
http://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/romaner/engang-en-by

Anmeldt 10.10.21 på littuna.nu – af Simone Eriksen:
http://www.littuna.nu/at-rejse-sig-fra-asken/

Anmeldt 13.10.21 på Bogblogger.dk af Morten Kidal:
https://bogblogger.dk/?p=53261

Anmeldt 4.11.21 af Christian Meyer-Pedersen på: 
Hamburg-guide.com  
 
Det er blevet til en ganske inciterende roman, der som sagt næsten læser sig selv. Et godt bud, hvis man ønsker at se krigen fra fjendens side, så at sige. Og skønt det er fiktion, er det vist ikke meget ved siden af. Anbefalinger herfra.
(Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk)

Fra forlagets pressemeddelelse:

»Jeg vidste godt at Hamburg var blevet bombet ret voldsomt under krigen, men kendte ikke til detaljerne. Voldsomheden og omfanget af bombardementerne gjorde stort indtryk,« fortæller Martin Petersen, der med sin nye roman Engang en by kaster lys over Hamburgs dystre historie i 40’erne.

Forfatteren fik virkelig øjnene op for emnet, da han fandt materiale, der virkeliggjorde byens grusomme fortid. Han fortæller om fotobøger der gengiver den ødelagte by. Bygninger der ligger i ruiner, smadret og brændt i bomberegnen. Beretninger der skildrer bevægende historier fra de over- levende ofre. Tvunget ud i et flammehav af gnister. Omgivet af ruindele og forkullede lig.

Engang en by prøver i fiktionens form at beskrive hvordan nogle mennesker kan have oplevet bombardementerne, og hvordan det har påvirket deres liv sidenhen.

»Bogen rummer både grusomme beskrivelser og beskrivel- ser af menneskers varme og sammenhold. Folks reaktioner på at blive bombet ud. Hævnfølelse. Lukkethed. Sorg. Mod. Livsvilje. Livsangst,« fortæller Martin Petersen.

Bogens hovedperson, 20-årige Johanna, bor med sin mor og lillebror i et af Hamburgs arbejderkvarterer, Hammerbrook. Vi følger hende gennem bombenætterne, gennem årene i den ødelagte by og senere hvor hun får uddannelse og karriere. Hvordan blev hendes liv efter krigen?

Scroll til toppen

Historikerne om Sven E

En af danmarkshistoriens store kongeskikkelser

Overordentlig lærd og dannet


Sven Estridsen er den første danske regent der er blevet interviewet til en bog, nemlig Adam af Bremens “Den hammaburgiske kirkes historie”. Adam skriver bl.a:

“Jeg besluttede derfor at opsøge ham og blev – ligesom alle andre – meget venligt modtaget. Fra hans mund har jeg hørt meget af det, jeg har samlet i denne bog. Han var nemlig en overordentlig lærd og dannet mand og velvilligt indstillet over for fremmede …”

Den tyske historiker er dog ikke ukritisk:

“Den berømte danskerkonge havde kun problemer med afholdenhed i forbindelse med kvinder – det skyldes dog ikke, tror jeg, hans egen vilje, men en medfødt last hos dette folk. Det tog ham vor herr ærkebiskop meget ilde op, og han lod gennem udsendinge den vanvittige konge kraftigt kritisere for denne syndige handling og truede ham til sidst med bandlysningens våben, hvis ikke han kom til fornuft igen.”(ca. 1072, oversat fra latin af Allan A. Lund)

Overlegen personlighed – uden evne til at sejre

Historikeren Hal Koch skriver:

“Kong Sven er sikkert en af de dygtigste og betydeligste mænd, som har båret kongenavn i Danmark… Krigerisk dygtighed og evne til at sejre synes han ganske vist ikke at have siddet inde med … Men han havde andre egenskaber, der gjorde ham egnet til hersker … en overlegen personlighed …

Skarpt brød han med sine forgængeres opfattelse af kongens stilling som en fører på vikingetog, opgav i hvert fald foreløbig den engelske erobringspolitik og stræbte i stedet efter at udforme den danske kongemagt til en for hele landet gældende øvrighed, hvorved riget gradvist omdannedes til en virkelig stat i europæisk forstand.” (1941)

Et janushoved

Historikeren Aksel E. Christensen sammenfatter sin beskrivelse af Sven Estridsen således:

“Kong Svends personlighed træder klarere frem fra kilderne end de fleste andre danske konger fra ældre middelalder. Han antager form af en Janus-skikkelse, idet man kan aflæse en ejendommelig dobbelthed i hans fysiognomi og fremtræden. Man ser ham snart med et ansigt, der vender bagud og viser os høvdingen fra vikingetogenes tid, snart med et fremadrettet ansigt, som det passer sig for regenten, der leder sit folk og sit rige ind i det vesteuropæiske kulturfællesskab under Romerkirkens åndelige førerskab.” (1977)

Sendte han virkelig paven en fugl?

Historikeren, Aksel E. Christensen skriver i “Danmarks Historie”, bind 1: “I alle tilfælde opnåede kong Svend intet til gengæld for den tamme og talende fugl, der ifølge (pave) Leo IX’s “Vita” indgik i en kongelig gave til paven; men notitsen herom godtgør, at den danske konge havde opnået direkte kontakt med pavekurien.”

Ebbe Kløvedal Reich oplyser i en af sine danmarkskrøniker at fuglen, en dompap, kunne sige “Ad papam, ad papam.” (“Til paven, til paven!”)

Så meget tyder på at den faktisk blev sendt.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.