Engang en by

    Byens forlag, september 2021

Store dele af byen var ødelagt efter 4 nætters bombardementer med spræng- og brandbomber.

 

Hamburg brænder så kraftigt at man helt oppe i Sønderjylland kan se himlen blive rød om natten. Vi er i 1943, midt under 2. Verdenskrig, og de engelske generaler prøver at forkorte krigen ved at smadre de tyske storbyer. Man går ofte efter civilbefolkningen. Hamburg bliver Tysklands Hiroshima, Dresden dets Nagasaki.

20-årige Johanna bor i Hamburg med sin mor og lillebror da angrebene sætter ind. Vi følger hendes og hendes families og naboers kamp for at overleve eksplosioner og ildstorme, og senere hendes kamp for at få et ordentligt liv efter krigen. Bomberne rammer ikke kun de 36000 der mister livet, fornemmelsen af glødende luft og synet af ruiner og lig bliver ikke glemt af dem der klarer sig ud af flammerne. De får skader for altid. Hvordan lever man med det? Engang en by er en fortælling om hvad krig kan gøre ved mennesker. Og hvad mennesker gør for at forblive mennesker.

Anmeldt 14.9.21 på Historie Online af Poul Porskær Poulsen:

http://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/romaner/engang-en-by

Køb eller bestil romanen fra forlaget.

Red: Line Nielsen. Cover: Michelle Rivas

Ideen til denne roman kom under et besøg på Hamburgs kæmpemæssige kirkegård, Ohlsdorf. Da jeg så den korsformede fællesgrav og læste at her lå omkring 36.000 mennesker begravet, dræbt under de fire store bombardementer i sommeren 1943, blev en voldsom krigshandling pludselig meget konkret.

Jeg havde nok hørt at Hamburg var blevet angrebet hårdt, jeg havde hørt om “ildstorme” og om en by der i et par årtier var præget af kæmpemæssige bunker af mursten. Men da der i 2018 i anledning af 75-året for bombardementerne udkom en række særnumre af forskellige aviser, hvor øjenvidner fra dengang fortalte deres historier, fik jeg lyst til at skrive en roman om det. Mange af de mennesker der fortalte, gjorde det for første gang. Traumer, tabuer og tab i stort omfang prægede beretningerne. Bombeofrenes historier var vigtige at fortælle, tænkte jeg. Vi lever jo desværre i en tid der også nu skaber bombeofre. Damaskus. Yemen, Palæstina m.fl. Og da Hamburg ligger ganske nær Danmark, fandt jeg at det var vigtigt at prøve at fortælle hvordan mennesker der levede i bomberegnen dengang, oplevede det. Og hvordan det kunne påvirke deres liv sidenhen.

“Det er blevet til en ganske inciterende roman, der som sagt næsten læser sig selv. Et godt bud, hvis man ønsker at se krigen fra fjendens side, så at sige. Og skønt det er fiktion, er det vist ikke meget ved siden af. Anbefalinger herfra.” (Poul Porskær Povlsen i Historie Online, 14.9.21.)

Scroll til toppen

Historikerne om Sven E

En af danmarkshistoriens store kongeskikkelser

Overordentlig lærd og dannet


Sven Estridsen er den første danske regent der er blevet interviewet til en bog, nemlig Adam af Bremens “Den hammaburgiske kirkes historie”. Adam skriver bl.a:

“Jeg besluttede derfor at opsøge ham og blev – ligesom alle andre – meget venligt modtaget. Fra hans mund har jeg hørt meget af det, jeg har samlet i denne bog. Han var nemlig en overordentlig lærd og dannet mand og velvilligt indstillet over for fremmede …”

Den tyske historiker er dog ikke ukritisk:

“Den berømte danskerkonge havde kun problemer med afholdenhed i forbindelse med kvinder – det skyldes dog ikke, tror jeg, hans egen vilje, men en medfødt last hos dette folk. Det tog ham vor herr ærkebiskop meget ilde op, og han lod gennem udsendinge den vanvittige konge kraftigt kritisere for denne syndige handling og truede ham til sidst med bandlysningens våben, hvis ikke han kom til fornuft igen.”(ca. 1072, oversat fra latin af Allan A. Lund)

Overlegen personlighed – uden evne til at sejre

Historikeren Hal Koch skriver:

“Kong Sven er sikkert en af de dygtigste og betydeligste mænd, som har båret kongenavn i Danmark… Krigerisk dygtighed og evne til at sejre synes han ganske vist ikke at have siddet inde med … Men han havde andre egenskaber, der gjorde ham egnet til hersker … en overlegen personlighed …

Skarpt brød han med sine forgængeres opfattelse af kongens stilling som en fører på vikingetog, opgav i hvert fald foreløbig den engelske erobringspolitik og stræbte i stedet efter at udforme den danske kongemagt til en for hele landet gældende øvrighed, hvorved riget gradvist omdannedes til en virkelig stat i europæisk forstand.” (1941)

Et janushoved

Historikeren Aksel E. Christensen sammenfatter sin beskrivelse af Sven Estridsen således:

“Kong Svends personlighed træder klarere frem fra kilderne end de fleste andre danske konger fra ældre middelalder. Han antager form af en Janus-skikkelse, idet man kan aflæse en ejendommelig dobbelthed i hans fysiognomi og fremtræden. Man ser ham snart med et ansigt, der vender bagud og viser os høvdingen fra vikingetogenes tid, snart med et fremadrettet ansigt, som det passer sig for regenten, der leder sit folk og sit rige ind i det vesteuropæiske kulturfællesskab under Romerkirkens åndelige førerskab.” (1977)

Sendte han virkelig paven en fugl?

Historikeren, Aksel E. Christensen skriver i “Danmarks Historie”, bind 1: “I alle tilfælde opnåede kong Svend intet til gengæld for den tamme og talende fugl, der ifølge (pave) Leo IX’s “Vita” indgik i en kongelig gave til paven; men notitsen herom godtgør, at den danske konge havde opnået direkte kontakt med pavekurien.”

Ebbe Kløvedal Reich oplyser i en af sine danmarkskrøniker at fuglen, en dompap, kunne sige “Ad papam, ad papam.” (“Til paven, til paven!”)

Så meget tyder på at den faktisk blev sendt.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.