Flugten fra øst

Den 13. januar 1945 indledte Den Røde Hær et storangreb på Tyskland. Hitlers hære var langsomt, men sikkert blevet trængt tilbage siden 1943, og nu rykkede de russiske soldater ind over den tyske grænse.

Krigen var voldsom med luft- og artilleribombardementer og kampe fra hus til hus. I mange af de byer russerne erobrede, blev civilbefolkningen behandlet brutalt. Kvinder blev voldtaget, og der blev plyndret, selvom nogle af de russiske generaler havde udstedt ordrer om det modsatte. “Frau, komm,” var et kendt og frygtet råb når russerne trængte ind i folks huse.

Model af W. Gustloff, museet i Laboe. (Nær Kiel.)
 De voldsomme ødelæggelser medførte at den tyske regering den 26. januar besluttede at evakuere civilbefolkningen i Østpreussen og i Danzigområdet. I løbet af få uger var Den Røde Hær trængt frem til Østersøkysten flere steder, så det var umuligt at flygte over land. Store områder var omringet, og den eneste vej ud var over havet.

Nu begyndte en storstilet flugt. Alt hvad der fandtes af skibe, lige fra moderne passagerskibe til rustne fragtbåde og fiskerkuttere, sejlede i pendulfart over Østersøen der var fyldt med miner, og hvor ubåde lurede. Når man læser vidneudsagn fra nogle af de 2,5 millioner der flygtede, er alle enige om at de tyske søfolk, militære som civile, gjorde en fantastisk indsats for befolkningen, en indsats mange stadig mindes.

Flugten var livsfarlig. Mange blev ramt af russiske fly og tanks inden de nåede havnebyerne. Endnu flere druknede fordi skibene blev sænket. Ikke færre end 25.000 mennesker druknede som følge af sænkningerne af “Wilhelm Gustloff”, “Von Steuben”, “Goya”, “Thielbek” og “Cap Arcona”. De første blev sænket af russiske ubåde, de to sidste af britiske fly. Ud over disse store skibe blev også adskillige mindre fartøjer sænket på turen over havet.

Læs her om sænkningen af W. Gustloff. Grundig artikel af Poul Grooss.

Gustloff-Untergang: “Da denk’ ich heute noch mit Grausen dran“. En overlevende fortæller. Horst Schön. På tysk. Stærk beretning med mange detaljer.

Video med mange dokumentariske klip fra flugten og Gustloffs sænkning. På engelsk.

Andre links til videoer om Gustloffs sænkning.

 Adskillige dage efter at krigen officielt var slut, var der skibe med flygtninge på Østersøen. En stor flydepram med flere hundrede mennesker drev således i land på Møn efter den 5. maj..

Nogle af børnene blev indkvarteret på det gamle vandrerhjem i Risskov ved Århus.

Langt de fleste flygtninge nåede land i Tyskland, især i Slesvig-Holsten-området, men presset blev så stort at Hitler i februar 1945 også beordrede Danmark til at modtage flygtninge.
Efter krigens afslutning blev yderligere 4 millioner mennesker (måske flere) fordrevet fra områderne mod øst og tvunget til det vestlige Tyskland.

Koøje, bjærget fra vraget af W. Gustloff. På museum i Laboe.
Scroll til toppen

Historikerne om Sven E

En af danmarkshistoriens store kongeskikkelser

Overordentlig lærd og dannet


Sven Estridsen er den første danske regent der er blevet interviewet til en bog, nemlig Adam af Bremens “Den hammaburgiske kirkes historie”. Adam skriver bl.a:

“Jeg besluttede derfor at opsøge ham og blev – ligesom alle andre – meget venligt modtaget. Fra hans mund har jeg hørt meget af det, jeg har samlet i denne bog. Han var nemlig en overordentlig lærd og dannet mand og velvilligt indstillet over for fremmede …”

Den tyske historiker er dog ikke ukritisk:

“Den berømte danskerkonge havde kun problemer med afholdenhed i forbindelse med kvinder – det skyldes dog ikke, tror jeg, hans egen vilje, men en medfødt last hos dette folk. Det tog ham vor herr ærkebiskop meget ilde op, og han lod gennem udsendinge den vanvittige konge kraftigt kritisere for denne syndige handling og truede ham til sidst med bandlysningens våben, hvis ikke han kom til fornuft igen.”(ca. 1072, oversat fra latin af Allan A. Lund)

Overlegen personlighed – uden evne til at sejre

Historikeren Hal Koch skriver:

“Kong Sven er sikkert en af de dygtigste og betydeligste mænd, som har båret kongenavn i Danmark… Krigerisk dygtighed og evne til at sejre synes han ganske vist ikke at have siddet inde med … Men han havde andre egenskaber, der gjorde ham egnet til hersker … en overlegen personlighed …

Skarpt brød han med sine forgængeres opfattelse af kongens stilling som en fører på vikingetog, opgav i hvert fald foreløbig den engelske erobringspolitik og stræbte i stedet efter at udforme den danske kongemagt til en for hele landet gældende øvrighed, hvorved riget gradvist omdannedes til en virkelig stat i europæisk forstand.” (1941)

Et janushoved

Historikeren Aksel E. Christensen sammenfatter sin beskrivelse af Sven Estridsen således:

“Kong Svends personlighed træder klarere frem fra kilderne end de fleste andre danske konger fra ældre middelalder. Han antager form af en Janus-skikkelse, idet man kan aflæse en ejendommelig dobbelthed i hans fysiognomi og fremtræden. Man ser ham snart med et ansigt, der vender bagud og viser os høvdingen fra vikingetogenes tid, snart med et fremadrettet ansigt, som det passer sig for regenten, der leder sit folk og sit rige ind i det vesteuropæiske kulturfællesskab under Romerkirkens åndelige førerskab.” (1977)

Sendte han virkelig paven en fugl?

Historikeren, Aksel E. Christensen skriver i “Danmarks Historie”, bind 1: “I alle tilfælde opnåede kong Svend intet til gengæld for den tamme og talende fugl, der ifølge (pave) Leo IX’s “Vita” indgik i en kongelig gave til paven; men notitsen herom godtgør, at den danske konge havde opnået direkte kontakt med pavekurien.”

Ebbe Kløvedal Reich oplyser i en af sine danmarkskrøniker at fuglen, en dompap, kunne sige “Ad papam, ad papam.” (“Til paven, til paven!”)

Så meget tyder på at den faktisk blev sendt.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.