I skyggezonen
Høst og Søn, 2019
De har ikke mine fingeraftryk. Jeg findes ikke. Jeg må ikke være her …
I et desperat forsøg på at give Charlie et liv sender hans far ham og en kammerat fra Sugartown til det velhavende City. Efter syv år i flygtningelejr bliver Charlie udvist på sin 18-års fødselsdag. Han stikker af, driver rundt uden ID med lidt tøj i en pose og flytter ind i en besat ejendom. Flygtningene stjæler vand og strøm, arbejder på kanten. Slås. Elsker. Men efterhånden som tusinder kommer over havet, bliver pladsen for trang. Hvornår eksploderer det hele?
I skyggezonen er en selvstændig fortsættelse af Exit Sugartown, tilsammen fortæller de to bøger en saga om vor tids migranter.
“Det er en utrolig velfortalt roman - til Young Adult-gruppen - som i den grad sender et vigtigt budskab og signal om den verden, som lige nu brutalt folder sig ud udenfor vore døre. Fin læsning og brugbar i mange sammenhænge. Stor anbefaling!”
“... giver med sin gribende, autentiske og barske fortælling et enestående indblik i flygtningens, eller migrantens, liv. Især solidariteten blandt flygtningene der sættes på vanvittige prøver og som afstedkommer, at moralske forestillinger forandres eller smuldrer. Bogen anbefales på det varmeste til undervisningen i både dansk og i samfundsfag.
(Den) ... nøgterne, registrerende fortællestil er befriet for løftede pegefingre og moraliserende bemærkninger ... fortjener ikke kun unge læsere. Voksne i alle aldre kan med stort udbytte læse med.”
En av årets mest läsvärda ungdomsromaner är ”I skyggezonen”, Martin Petersens andra bok om flyktingpojken Charlies dramatiska upplevelser.
Spændende og barsk roman for unge om at forlade sit udsigtsløse liv for at søge sig en fremtid som illegal indvandrer … Ligesom i ‘Exit Sugartown’ er forfatteren god til at beskrive sted, miljø og personer. Teksten er overskuelig og dialogpræget … Omslagsfoto og teksten på bagsiden giver et levende indtryk af stemning og indhold … Udover ‘Exit Sugartown’ og ’70 mil til paradis’ er der ikke meget skønlitteratur om emnet for unge … Anbefales til folkebiblioteker og PLC.
Tidligere
Næste