Martin Petersen
forfatter

På Djævelens tilskyndelse

Rosenkilde / Lindhardt og Ringhof, 2016

Den aldrende kong Niels af Danmark (1104-34) ønsker sit livsværk, et forholdsvis fredeligt Danmark bevaret ved at sikre tronen til sønnen Magnus. Fortællingen foregår i tiden omkring mordet på Knud Lavard i 1131.

1100-tallets brutale middelaldersamfund opleves i romanen både af kong Niels og hans purunge svigerdatter, prinsesse Richiza af Polen der som 11 årig kommer til det danske hof for at indgå et tvangsægteskab, som det ofte skete dengang i fyrstefamilier.

Saxo
“Det, der fanger læseren er, at forfatteren har evne til at give disse personer "kød og blod" på godt og ondt, så vi føler med dem, ængstes med dem, græder med dem og glæder os med dem. Heri består forskellen mellem at læse en velskrevet historisk roman og en historiebog. Spændingen i Kongsgården før det sidste store drama: Det endelige, afgørende slag bygges op på en åndeløst spændende måde. Flot tænkt af forfatteren!”
Birthe Korsbæk
Birthe KorsbækHistorie-online.dk
“Drabet på Knud Lavard i Haraldsted Skov d. 7. januar 1131 er en skelsættende begivenhed i nationens historie, og har været emne for mange både fag- og skønlitterære tolkninger. Her fortælles historien for dem, der holder af at læse en velresearchet, traditionel historisk roman ... Bogen præsenterer os for en lang række af periodens historiske personer med Magnus' far, Kong Niels, som den centrale skikkelse. Spillet mellem den gamle rutinerede, men også lidt trætte konge og hans ivrige brushoved af en søn, står som et væsentligt omdrejningspunkt Petersen har styr på det historiske både det politiske og det mere hverdagsagtige, og man mærker en grundig research.”
Jørgen Bartholdy
Jørgen BartholdyBibliotekslektør
Tidligere
Næste

Tilbage til startsiden

Jeg har skrevet 8 romaner og 1 digtsamling for voksne – og 11 romaner for børn og unge, bl.a. de prisbelønnede ‘Med ilden i ryggen’, ‘Adams fest’ og ‘Exit Sugartown’.

Facebook-f Twitter

© Martin Marius – 2024 | Af: Aveo – web&marketing | Privatlivspolitik

Scroll til toppen

Historikerne om Sven E

En af danmarkshistoriens store kongeskikkelser

Overordentlig lærd og dannet


Sven Estridsen er den første danske regent der er blevet interviewet til en bog, nemlig Adam af Bremens “Den hammaburgiske kirkes historie”. Adam skriver bl.a:

“Jeg besluttede derfor at opsøge ham og blev – ligesom alle andre – meget venligt modtaget. Fra hans mund har jeg hørt meget af det, jeg har samlet i denne bog. Han var nemlig en overordentlig lærd og dannet mand og velvilligt indstillet over for fremmede …”

Den tyske historiker er dog ikke ukritisk:

“Den berømte danskerkonge havde kun problemer med afholdenhed i forbindelse med kvinder – det skyldes dog ikke, tror jeg, hans egen vilje, men en medfødt last hos dette folk. Det tog ham vor herr ærkebiskop meget ilde op, og han lod gennem udsendinge den vanvittige konge kraftigt kritisere for denne syndige handling og truede ham til sidst med bandlysningens våben, hvis ikke han kom til fornuft igen.”(ca. 1072, oversat fra latin af Allan A. Lund)

Overlegen personlighed – uden evne til at sejre

Historikeren Hal Koch skriver:

“Kong Sven er sikkert en af de dygtigste og betydeligste mænd, som har båret kongenavn i Danmark… Krigerisk dygtighed og evne til at sejre synes han ganske vist ikke at have siddet inde med … Men han havde andre egenskaber, der gjorde ham egnet til hersker … en overlegen personlighed …

Skarpt brød han med sine forgængeres opfattelse af kongens stilling som en fører på vikingetog, opgav i hvert fald foreløbig den engelske erobringspolitik og stræbte i stedet efter at udforme den danske kongemagt til en for hele landet gældende øvrighed, hvorved riget gradvist omdannedes til en virkelig stat i europæisk forstand.” (1941)

Et janushoved

Historikeren Aksel E. Christensen sammenfatter sin beskrivelse af Sven Estridsen således:

“Kong Svends personlighed træder klarere frem fra kilderne end de fleste andre danske konger fra ældre middelalder. Han antager form af en Janus-skikkelse, idet man kan aflæse en ejendommelig dobbelthed i hans fysiognomi og fremtræden. Man ser ham snart med et ansigt, der vender bagud og viser os høvdingen fra vikingetogenes tid, snart med et fremadrettet ansigt, som det passer sig for regenten, der leder sit folk og sit rige ind i det vesteuropæiske kulturfællesskab under Romerkirkens åndelige førerskab.” (1977)

Sendte han virkelig paven en fugl?

Historikeren, Aksel E. Christensen skriver i “Danmarks Historie”, bind 1: “I alle tilfælde opnåede kong Svend intet til gengæld for den tamme og talende fugl, der ifølge (pave) Leo IX’s “Vita” indgik i en kongelig gave til paven; men notitsen herom godtgør, at den danske konge havde opnået direkte kontakt med pavekurien.”

Ebbe Kløvedal Reich oplyser i en af sine danmarkskrøniker at fuglen, en dompap, kunne sige “Ad papam, ad papam.” (“Til paven, til paven!”)

Så meget tyder på at den faktisk blev sendt.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

OK