Martin Petersen
forfatter

Stenansigter

Rosenkilde & Bahnhof, 2014.

Jakob Olavssøn er en ung dansk stenhugger der i 1360’erne har forladt sin hjemegn i Jylland og er draget ud i verden for at bruge sit kreative talent. Han har gjort karriere på Gotland og fået kone og to børn da danskerkongens skibe kommer til syne i horisonten. Borgerne i Visby trues nu af den angribende danske hær, men mere alvorlig er truslen mod Gotlands bondebefolkning – og Jakobs kone har familie blandt bønderne. Pludselig står Jakob over for et dilemma. Hvem er han egentlig? Hvor ligger hans loyalitet?

Saxo
"Martin Petersen har med ”Stenansigter” skrevet en gribende historisk roman om en skyld, der findes befrielse for ... Tidsbilledet er overbevisende og atmosfærerigt – med et mylder af sansede detaljer."
Claus Grymer
Claus GrymerKr. Dagblad
"Gribende og barsk historisk roman om danskernes angreb på Visby i 1361 ... det var ikke kun de fysiske begivenheder, der rørte mig under læsningen. Martin Petersen beskriver nemlig også Jakobs tanker og følelser så levende, at han føles som en virkelig person ved romanens slutning ... Stenansigter er således både en gribende roman om et menneske, som må træffe et umuligt valg såvel som en spændende beretning om et drabeligt øjeblik i den nordiske historie."
Jette S. F. Holst
Jette S. F. HolstLitteratursiden.dk
"Middelalderbyens afføringsproblemer er skildret, så man holder sig for næsen; galgebakkens og slagmarkens lig, så man vender blikket væk. Der er form og farve over fremstillingen og godt lys på hovedpersonens etiske dilemma ..."
Thomas Bredsdorff
Thomas BredsdorffPolitiken
"Denne velskrevne beretning fra 1300-tallets Gotland kan læses af alle, der ynder et godt historisk drama med meget kolorit og historiske detaljer ... beskriver et klassisk valg; pligten eller samvittigheden ... om hvordan man vælger det rigtige når man frygter for sin families liv, og hvordan man lever videre med sin beslutning bagefter. "
Christine Christensen
Christine ChristensenBibliotekslektør
“... en forfatter, der sætter sig ind i de historiske kendsgerninger, uden at det går ud over fortællingens friskhed. Stenansigter er en fornem historisk roman.”
Henrik Tjalve
Henrik TjalveFlensborg Avis
“... Martin Petersen har gjort et kæmpe researcharbejde forud for skrivningen af "Stenansigter", men han forstår kunsten blot at lade fakta ridse scenen op, og så ellers lade sine personer levendegøre det. Og det gør han godt. Rigtig godt endda.”
Lars Poulsen
Lars PoulsenBogrummet.dk
Tidligere
Næste

Historien

Læs og se mere om den historiske baggrund her:

Forslag til flere og kommentarer til disse oplysende websites modtages gerne. Skriv til:

marlan@mail.dk

Informativ hjemmeside om begivenhederne i 1361 v. Bernt Enderborg.

Om slaget i “Populär Historie”.

Bengt Thordemann: Krigsgravarna vid Korsbetningen utanför Visby. (Ældre, meget grundig arkæologisk artikel om massegravene ved Visby).

Gotlands Museum i Visby. Har en spændende udstilling om 1361-begivenhederne, desuden sælger museumsboghandlen en masse interessant faglitteratur om Gotlands historie.

Citat fra romanen

Nu venter han på tilgivelse og bod. Men hun vender hovedet bort. Udstøder en underlig, nynnende, sorgfuld lyd, som et barn der græder inden det skal sove. Så river hun sig fri af hans arm og rejser sig. Kaster sorgen bort og tager vreden på sig:

– Tænk at vi bor i en by hvor kun natmanden og tossen vover at gøre det der skal gøres.

Han rejser sig også og vil omfavne hende, men hun verfer ham væk med et hårdt skub på brystet og går hen og slår en knyttet næve hårdt ind i muren. Igen og igen.

Tilbage til startsiden

Jeg har skrevet 8 romaner og 1 digtsamling for voksne – og 11 romaner for børn og unge, bl.a. de prisbelønnede ‘Med ilden i ryggen’, ‘Adams fest’ og ‘Exit Sugartown’.

Facebook-f Twitter

© Martin Marius – 2023 | Af: Aveo – web&marketing | Privatlivspolitik

Scroll til toppen

Historikerne om Sven E

En af danmarkshistoriens store kongeskikkelser

Overordentlig lærd og dannet


Sven Estridsen er den første danske regent der er blevet interviewet til en bog, nemlig Adam af Bremens “Den hammaburgiske kirkes historie”. Adam skriver bl.a:

“Jeg besluttede derfor at opsøge ham og blev – ligesom alle andre – meget venligt modtaget. Fra hans mund har jeg hørt meget af det, jeg har samlet i denne bog. Han var nemlig en overordentlig lærd og dannet mand og velvilligt indstillet over for fremmede …”

Den tyske historiker er dog ikke ukritisk:

“Den berømte danskerkonge havde kun problemer med afholdenhed i forbindelse med kvinder – det skyldes dog ikke, tror jeg, hans egen vilje, men en medfødt last hos dette folk. Det tog ham vor herr ærkebiskop meget ilde op, og han lod gennem udsendinge den vanvittige konge kraftigt kritisere for denne syndige handling og truede ham til sidst med bandlysningens våben, hvis ikke han kom til fornuft igen.”(ca. 1072, oversat fra latin af Allan A. Lund)

Overlegen personlighed – uden evne til at sejre

Historikeren Hal Koch skriver:

“Kong Sven er sikkert en af de dygtigste og betydeligste mænd, som har båret kongenavn i Danmark… Krigerisk dygtighed og evne til at sejre synes han ganske vist ikke at have siddet inde med … Men han havde andre egenskaber, der gjorde ham egnet til hersker … en overlegen personlighed …

Skarpt brød han med sine forgængeres opfattelse af kongens stilling som en fører på vikingetog, opgav i hvert fald foreløbig den engelske erobringspolitik og stræbte i stedet efter at udforme den danske kongemagt til en for hele landet gældende øvrighed, hvorved riget gradvist omdannedes til en virkelig stat i europæisk forstand.” (1941)

Et janushoved

Historikeren Aksel E. Christensen sammenfatter sin beskrivelse af Sven Estridsen således:

“Kong Svends personlighed træder klarere frem fra kilderne end de fleste andre danske konger fra ældre middelalder. Han antager form af en Janus-skikkelse, idet man kan aflæse en ejendommelig dobbelthed i hans fysiognomi og fremtræden. Man ser ham snart med et ansigt, der vender bagud og viser os høvdingen fra vikingetogenes tid, snart med et fremadrettet ansigt, som det passer sig for regenten, der leder sit folk og sit rige ind i det vesteuropæiske kulturfællesskab under Romerkirkens åndelige førerskab.” (1977)

Sendte han virkelig paven en fugl?

Historikeren, Aksel E. Christensen skriver i “Danmarks Historie”, bind 1: “I alle tilfælde opnåede kong Svend intet til gengæld for den tamme og talende fugl, der ifølge (pave) Leo IX’s “Vita” indgik i en kongelig gave til paven; men notitsen herom godtgør, at den danske konge havde opnået direkte kontakt med pavekurien.”

Ebbe Kløvedal Reich oplyser i en af sine danmarkskrøniker at fuglen, en dompap, kunne sige “Ad papam, ad papam.” (“Til paven, til paven!”)

Så meget tyder på at den faktisk blev sendt.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.

OK