Amerikas lyksalighed

Byens forlag, 2019

Mennesker er til alle tider rejst ud for at komme væk fra undertrykkelse og fattigdom, sult og krig. For hundrede år siden udvandrede millioner fra Europa til Amerika. Blandt dem var tusindvis af danskere som opfyldt af håb tog den barske rejse over Atlanten. Men ‘over there’ blev de mødt med mistænksomhed og fordomme inden portene til drømmenenes Amerika åbnede sig. Hvis de åbnede sig. 

Amerikas lyksalighed er en fortælling om fattigdomsflygtningen Birgitte Jensen der fra en lille by nær Aarhus rejser til Amerika med 5-årige Bertel for at slutte sig til drengens far, Carl. Denne er taget i forvejen for at bane vejen, men måske har han ikke gjort sit forarbejde grundigt nok …

Ideen:

For 100 år siden var det ‘os’ der måtte rejse ud i verden for at finde et bedre liv. Denne roman prøver at spejle nutidens migrantproblematik i en af de andre perioder i historien hvor mange mennesker forlod deres hjem af samme grund.

Research:

De mange faktuelle oplysninger der ligger bag miljøet i romanen, har jeg skaffet fra Ellis Island og i The Tennement Museum, New York, samt fra de store udvandrermuseer i Hamburg (Ballinstadt), Bremerhaven, Antwerpen og Växjö og fra det lille Hjortshøj-Egå-Skæring Egnsarkiv.

Endelig har jeg suget oplysninger fra en række fagbogsforfattere og -fotografer, fra Jacob A. Riis og Lewis Hine til Kristian Hvidt og Ole Sønnichsen, samt skønlitterære forfattere som Ola Larsmo og Betty Smith.

Historien

Adskillige kender Mobergs romaner og Troell’s film om svensk udvandring i 1850’erne, og vist er der fællestræk, men i denne roman rejser to unge piger ud fra en lille by nær Aarhus i 1920‘erne med den enes søn for at blive familiesammenført med faren i USA.

Det bliver en migration med store forhindringer, og de når hverken frem til Midtvesten eller Californien, men bliver hængende i New Yorks Lower East Side da det endelig lykkes at slippe igennem immigrationskontrollen på Ellis Island.

Livet i det fattige migrantmiljø danner bagtæppe for en fortælling om en ung pige på 24 der pludselig får ansvaret for en dreng på 5.

Amerikas lyksalighed handler om længsler og dilemmaer, venskaber og vold, kærlighed og handlekraft.

“I køjen sov Bertel trygt som før. Hun nærmede sit ansigt til hans og lyttede. Hans regelmæssige åndedræt fik en ro til at brede sig i hende … Så hostede han, men vågnede ikke, bevægede kroppen lidt, mumlede noget uforståeligt, og hun lagde tæppet om ham. 

‘Jeg ved at du vil tage dig af Bertel. Altid.’

Altid.”

Amerikas lyksalighed

Byens forlag

1. udgave, 1. oplag, april, 2019
ISBN 9788793758421 

299 kr / 256 sider

Redaktion: Jonas Knudsen
Omslagfotos: Lewis Hine

Køb romanen direkte fra forlaget her:

Scroll til toppen

Historikerne om Sven E

En af danmarkshistoriens store kongeskikkelser

Overordentlig lærd og dannet


Sven Estridsen er den første danske regent der er blevet interviewet til en bog, nemlig Adam af Bremens “Den hammaburgiske kirkes historie”. Adam skriver bl.a:

“Jeg besluttede derfor at opsøge ham og blev – ligesom alle andre – meget venligt modtaget. Fra hans mund har jeg hørt meget af det, jeg har samlet i denne bog. Han var nemlig en overordentlig lærd og dannet mand og velvilligt indstillet over for fremmede …”

Den tyske historiker er dog ikke ukritisk:

“Den berømte danskerkonge havde kun problemer med afholdenhed i forbindelse med kvinder – det skyldes dog ikke, tror jeg, hans egen vilje, men en medfødt last hos dette folk. Det tog ham vor herr ærkebiskop meget ilde op, og han lod gennem udsendinge den vanvittige konge kraftigt kritisere for denne syndige handling og truede ham til sidst med bandlysningens våben, hvis ikke han kom til fornuft igen.”(ca. 1072, oversat fra latin af Allan A. Lund)

Overlegen personlighed – uden evne til at sejre

Historikeren Hal Koch skriver:

“Kong Sven er sikkert en af de dygtigste og betydeligste mænd, som har båret kongenavn i Danmark… Krigerisk dygtighed og evne til at sejre synes han ganske vist ikke at have siddet inde med … Men han havde andre egenskaber, der gjorde ham egnet til hersker … en overlegen personlighed …

Skarpt brød han med sine forgængeres opfattelse af kongens stilling som en fører på vikingetog, opgav i hvert fald foreløbig den engelske erobringspolitik og stræbte i stedet efter at udforme den danske kongemagt til en for hele landet gældende øvrighed, hvorved riget gradvist omdannedes til en virkelig stat i europæisk forstand.” (1941)

Et janushoved

Historikeren Aksel E. Christensen sammenfatter sin beskrivelse af Sven Estridsen således:

“Kong Svends personlighed træder klarere frem fra kilderne end de fleste andre danske konger fra ældre middelalder. Han antager form af en Janus-skikkelse, idet man kan aflæse en ejendommelig dobbelthed i hans fysiognomi og fremtræden. Man ser ham snart med et ansigt, der vender bagud og viser os høvdingen fra vikingetogenes tid, snart med et fremadrettet ansigt, som det passer sig for regenten, der leder sit folk og sit rige ind i det vesteuropæiske kulturfællesskab under Romerkirkens åndelige førerskab.” (1977)

Sendte han virkelig paven en fugl?

Historikeren, Aksel E. Christensen skriver i “Danmarks Historie”, bind 1: “I alle tilfælde opnåede kong Svend intet til gengæld for den tamme og talende fugl, der ifølge (pave) Leo IX’s “Vita” indgik i en kongelig gave til paven; men notitsen herom godtgør, at den danske konge havde opnået direkte kontakt med pavekurien.”

Ebbe Kløvedal Reich oplyser i en af sine danmarkskrøniker at fuglen, en dompap, kunne sige “Ad papam, ad papam.” (“Til paven, til paven!”)

Så meget tyder på at den faktisk blev sendt.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.