Indtoget i Kautokeino
Indtoget i Kautokeino
– det sker i dag, det er sket før, også i Norden.
Indtoget i Kautokeino ser det religiøst inspirerede drab under en historisk vinkel.
Romanen bygger på “Kautokeinooprøret”, (“oprøret i Kautokeino”, “Kautokeino-opprøret”, “Kautokeino-upproret”, “The Kautokeino uprising”) i Finnmark, Nordnorge 1852. To nordmænd blev dræbt, og de samiske ledere henrettet i 1854.
Historien
Vi er i Finnmark omkring 1850, hvor samernes traditionelle levevis trues af hegn og grænser. Og af den norske brændevin. En religiøs vækkelse breder sig, de genfødte oplever en total hengivelse – og et bedre liv uden alkohol. Der hvor det talte Guds ord ikke er tilstrækkeligt til at udbrede den nye lære, griber de til piskning. Blodet pibler frem under birkerisene, mens ånden spreder sig. Men over for Antikrist i skikkelse af købmanden og lensmanden sydfra, må der stærkere våben til. Da arrestationer og sanktioner truer, beslutter de vaktes ledere at dræbe de mest forhærdede af de vantro, og begivenhederne bevæger sig mod en blodig kulmination.
På konfliktens ene side står den unge samiske mand Thomas, der først tvivlende, siden optændt af fanatisk tro går til kamp mod Antikrist. På den anden side står den moderne præst Frederik, der kommer til Kautokeino fuld af tolerance. Da han får pisk for øjnene af sin gravide kone, bliver hans gode vilje sat på prøve.
En dokumentarisk roman om en historisk og yderst aktuel tragedie.
Indtoget i Kautokeino
Nu genudgivet som e-bog – på forlaget Rosenkilde & Bahnhof/Lindhardt og Ringhof, maj, 2014.
Martin Petersen: Indtoget i Kautokeino. Forlaget Samleren. 2004. 371 sider.
Udsolgt fra forlaget, men kan nu og da købes antikvarisk.
Nomineret til “Årets historiske bog 2004” som 1 af 5 kandidater af “historie-online.dk” der drives af Dansk Historisk Fællesråd. (Vandt dog ikke prisen …)
Links vedr. indtoget i Kautokeino
Forfatterens kronik i Information, 2004.
Fortæller i kort form om Kautokeinooprøret.
Aslak Hættas efterkommere fortæller. Interview på nordlys.no ved Christine Kristoffersen Hansen.
Aslak Hættas efterkommere fortæller om oprørets og filmens betydning for deres familie gennem årene.
Magnar Mikkelsen og Kari Pålsrud har samlet og renskrevet de dokumenter der findes om sagen. Breve, retsdokumenter og benådningsansøgninger.
En hovedkilde til romanen.
En dansker fotograferer Kautokeino. Tromholtsamlingen i Bergen
På Billedsamlingen i Universitetsbiblioteket i Bergen ligger en stor samling af fotografier af den danske nordlysforsker og fotograf Sophus Tromholt. Han opholdt sig i Kautokeino 1882-83 og tog en række portrætter, landskabsbsbilleder og fotos af bygninger. Billederne er af høj teknisk kvalitet og inkluderer portrætter af flere af de medvirkende i Kautokeinodramaet, fx Lars Hætta, Aslak Hættas lillebror.
Se også:
https://spesial.w.uib.no/?page_id=2742&lang=en
De henrettedes kranier først begravet i 1997
Henrettelserne af Aslak Hætta og Mons Somby i 1854 har en tråd helt frem til vor tid. De henrettedes kranier lå næsten 150 år på universiteterne i Oslo – og København – inden de efter krav fra efterkommerne blev ordentligt begravet i 1997. (Artiklen står langt nede på siden i nogle browsere …)
Oprørets betydning for det samiske samfund i dag.
Helt op til i dag har Kautokeinooprøret været en del af samernes selvforståelse, på godt og ondt.
Artiklen i Dagbladet viser i interview-klip hvordan det samiske samfund er spændt ud mellem skam og stolthed over hændelserne.
Og en øget bevidsthed om det norske samfunds ansvar for hvad der skete.