Introduktion og resume

Virkeligheden bag “Med ilden i ryggen”

– en ungdomsroman om flugt under Anden Verdenskrig.

På disse sider (“Dokumentation …) kan du læse om den historiske baggrund for begivenhederne i Med ilden i ryggen. Hvad skete der i virkeligheden?

Historisk resumé af begivenhederne:

Fra januar 1945 var der kaos i Tyskland. Englænderne og amerikanerne rykkede mod den tyske grænse vestfra, og Den Røde Hær trængte ind fra øst. Russernes fremrykning medførte en masseflugt af civile mod vest – efter krigen efterfulgt af en regulær etnisk udrensning. Fra områderne Østpreussen,  Pommern og “Fristaden Danzig” flygtede 2,5 millioner mennesker i foråret 1945. De fleste med skib.

250.000 af dem blev beordret til Danmark hvor de først blev indkvarteret på skoler og i sportshaller. Efter befrielsen kunne det ødelagte vestlige Tyskland ikke modtage disse mennesker, og den danske regering besluttede at samle flygtningene i store lejre, så vidt muligt langt fra byerne. Flygtningene skulle holdes væk fra den danske befolkning og var underlagt strenge regler. De fik en kost der holdt sig lige over grænsen for det tilstrækkelige, og de oplevede kolde vintre, meget trange boforhold og naturligvis stor usikkerhed om deres fremtid og familie.

Nogle flygtninge var stærkt utilfredse med vilkårene, andre taknemmelige over at de dog havde reddet livet og fik tag over hovedet.

Hjemsendelserne begyndte i 1946, og de sidste flygtninge forlod Danmark den 16. februar 1949.

Ny og dybtgående historiefaglig bog om emnet (2020): 

Et meget inspirerende og nyt oplæg til historien om de tyske flygtninge kan man se og høre her i Thomas Harders fortælling om sin nye, historiefaglige bog, “De uønskede”. Meget grundig og med tråde til dagens flygtningedebat. (Det første kvarter af klippet …)

Disse websider om de tyske flygtninge er skrevet af og bliver vedligeholdt af Martin Petersen. Faktuelle, historiske rettelser modtages gerne på marlan@mail.dk



Scroll til toppen

Historikerne om Sven E

En af danmarkshistoriens store kongeskikkelser

Overordentlig lærd og dannet


Sven Estridsen er den første danske regent der er blevet interviewet til en bog, nemlig Adam af Bremens “Den hammaburgiske kirkes historie”. Adam skriver bl.a:

“Jeg besluttede derfor at opsøge ham og blev – ligesom alle andre – meget venligt modtaget. Fra hans mund har jeg hørt meget af det, jeg har samlet i denne bog. Han var nemlig en overordentlig lærd og dannet mand og velvilligt indstillet over for fremmede …”

Den tyske historiker er dog ikke ukritisk:

“Den berømte danskerkonge havde kun problemer med afholdenhed i forbindelse med kvinder – det skyldes dog ikke, tror jeg, hans egen vilje, men en medfødt last hos dette folk. Det tog ham vor herr ærkebiskop meget ilde op, og han lod gennem udsendinge den vanvittige konge kraftigt kritisere for denne syndige handling og truede ham til sidst med bandlysningens våben, hvis ikke han kom til fornuft igen.”(ca. 1072, oversat fra latin af Allan A. Lund)

Overlegen personlighed – uden evne til at sejre

Historikeren Hal Koch skriver:

“Kong Sven er sikkert en af de dygtigste og betydeligste mænd, som har båret kongenavn i Danmark… Krigerisk dygtighed og evne til at sejre synes han ganske vist ikke at have siddet inde med … Men han havde andre egenskaber, der gjorde ham egnet til hersker … en overlegen personlighed …

Skarpt brød han med sine forgængeres opfattelse af kongens stilling som en fører på vikingetog, opgav i hvert fald foreløbig den engelske erobringspolitik og stræbte i stedet efter at udforme den danske kongemagt til en for hele landet gældende øvrighed, hvorved riget gradvist omdannedes til en virkelig stat i europæisk forstand.” (1941)

Et janushoved

Historikeren Aksel E. Christensen sammenfatter sin beskrivelse af Sven Estridsen således:

“Kong Svends personlighed træder klarere frem fra kilderne end de fleste andre danske konger fra ældre middelalder. Han antager form af en Janus-skikkelse, idet man kan aflæse en ejendommelig dobbelthed i hans fysiognomi og fremtræden. Man ser ham snart med et ansigt, der vender bagud og viser os høvdingen fra vikingetogenes tid, snart med et fremadrettet ansigt, som det passer sig for regenten, der leder sit folk og sit rige ind i det vesteuropæiske kulturfællesskab under Romerkirkens åndelige førerskab.” (1977)

Sendte han virkelig paven en fugl?

Historikeren, Aksel E. Christensen skriver i “Danmarks Historie”, bind 1: “I alle tilfælde opnåede kong Svend intet til gengæld for den tamme og talende fugl, der ifølge (pave) Leo IX’s “Vita” indgik i en kongelig gave til paven; men notitsen herom godtgør, at den danske konge havde opnået direkte kontakt med pavekurien.”

Ebbe Kløvedal Reich oplyser i en af sine danmarkskrøniker at fuglen, en dompap, kunne sige “Ad papam, ad papam.” (“Til paven, til paven!”)

Så meget tyder på at den faktisk blev sendt.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.